torsdag den 23. februar 2012

Gulerodsboller med safran og hvedekerner - arhmen MUMS!

NØØØØØØØØØØØØØJ Andet er der ikke at sige. Jeg har allerede sneget mig ud i køkkenet 4 gange, og er glad for, at dejen hævede så meget, så der var en dobbeltportion!

1 dl knækkede hvedekerner (jeg brugte knækkede rugkerner)
4 dl gulerodsjuice (vand kan gøre det)
20 tråde safran (eller 1 tsk gurkemeje, som jeg brigte - jeg er ikke så glad for safran)
50 gram gær
1 spsk sukker (jep! så meget!)
1 spsk salt
2 æg
600 gram hvedemel
150 gram reven gulerod
muffinsforme og olie til pensling

Kog hvedekernerne i vand i 15 min. Hæld vandet fra.
Lun juice til ca. 40 grader sammen med safran. Tag gryden af varmen og opløs gærden deri.
Hæld det i en stor skål og tilsæt æg, sukker og salt. Tilsæt derefter mel, hvedekerner, og reven gulerod. Rør det til en lind masse og lad det hæve tildækket i ca. en time! (Jeg plejer at putte film eller staniol over skålen og derefter et viskestykke.)

Slå dejen ned og form 14 boller, som puttes i oliesmurte muffinsforme (altså sådan nogle stålforme eller slipletforme, ikke papirsforme) lad dem hæve yderligere 30 min.

Bag ved 210 grader i 15 min. spis først når de er kølet lidt af.


Forskellen på mine og opskriften var, at de ikke fik lov at hæve anden gang. Jeg kunne nemlig ikke forme dem med hænderne, men satte dem i mine forme med en ske og direkte ind i ovnen. billederne viser hvad der sker, når man vælger varmluft :-D

Bollerne skal bruges som tilbehør til aftenens porresuppe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar