Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag

søndag den 26. februar 2012

Sesamstegt laks med grønsagsris

Laks er en hof-ret herhjemme! Datteren havde bedt om en ret med ris, og hun elsker laks, så denne nemme ret lå lige for.

Til en person skal bruges:
1 laksesteak
Salt, peber, sesamfrø
Olie
Ris
100 gran grønsager efter eget valg (vi fik porre, gulerødder, peberfrugt, og rødløg)
Evt en halv frisk chilli

Kog ris efter anvisning på pakken

Laks krydres med salt og peber og vendes i sesam. Steges ved middel varme i 3 min på hver side.

Grønsagerne skæres ud efter ønske.

Når laksen er stegt puttes grønsager på panden og steges kort, så de bevarer sprødheden.

Man kan vælge at stege risene sammen med grønsagerne, men min datter bryder sig ikke om varme grønsager, så det valgte jeg ikke at gøre.

Babyen var glad for at spise lidt laks sammen med os andre, og vi nyder, at han er blevet så gammel så han må det. Han er lige så selvstændig som sin søster var, så han spiser det selv med fingerne. Sikke et svineri, men nej hvor han nyder det.

Ja, risene er lavet i form, den er trekantet :-) Jeg gav manden dem i julegave, og vi har endnu ikke brugt dem, så i dag skulle det være - mest fordi det var sjovt!

søndag den 5. februar 2012

Jeg er igang med...

At holde barsel, og det er såmen hyggeligt nok - babyen kommer baglæns når han ligger på maven og laver vældig mange armbøjninger :-p Han har lært at ryste på hovedet, til stor morskab for os alle! Og det væreste er, at han ved, at vi synes, at han er sjov :-D

Når han så sover, så strikker jeg på en hue, og jeg skal strikke 110 cm, og har nu 40, så jeg har lang vej endnu, men jeg knokler for at kunne nå at bruge den her i kulden, selvom den værste kulde er bag os nu - håber jeg!

lørdag den 6. august 2011

Hvad kan man lave når man venter?

og jeg venter - venter på en baby!

Så jeg har vasket alt vores tøj, vores viskestykker og håndklæder, samt sengetøjet. Ikke mere vasketøj her. Babyen dyner og senge tøj er vasket. Bom bom, hvad laver man så?

Man sætter babysengen op! Først får man sin mand til at hente den, sammen med babylegetøjet på svigerforældrenes loft! For at få ordnet babyværelse, som faktisk ikke er helt færdigt, for der mangler at blive ordnet vægge, men pyt. Han skal ikke sove derinde det første stykke tid alligevel - så skulle enkelte ting flyttes ud, og når man er alene hjemme, så gør man det da bare selv! Så en sofa er flyttet ud af værelset og en kommode er flyttet ind. Jeg har fået placeret vores pusleplade på sengen og sat ting på plads.

Som det kan ses på billedet, så står her en kasse bleer, men nej - det er en kasse med babylegetøj! og bag den lille citybag (den lille barnevogn) er den store barnevogn sat, så vi kan bruge værelset.

Jeg har fået en liste med 100 ting, man kan lave når man venter på en baby, men jeg synes nu alligevel, at det her har været langt mere konstruktivt end at beregne min termin igen (er forresten også gjort, det er stadigvæk i august, intet nyt der) 

Ting jeg kan lave: Jeg skal have gjort den lille vugge klar, en vugge som min mand har sovet i og vores store pige også har sovet. Jeg kan gå ture - og det gør jeg allerede, og jeg har planer om, at finde en masse mirabella'er så jeg kan få forsøgt mig med mirabella-is!