Viser opslag med etiketten pizza. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pizza. Vis alle opslag

tirsdag den 21. februar 2012

De nemmeste pizzaer

Dem fik vi i dag. Trætheden havde vist taget fat i mig, da jeg lavede ugens madplan, for jeg havde glemt, at svømning for den store var aflyst på grund af ferie. Men så fik vi da testet den nemme mad.

Jeg brugte:
Grove pitabrød
En dåse flåede tomater, de blev blendet og kogt med forskellige krydderier
Skinke i strimler
Bacon
Pepperoni
Rødløg
Peberfrugt
Og lidt ost til mig

Pitabrødene blev smurt med tomaten, og det ønskede fyld kom ovenpå. Vi fik plads til 6 små pizzaer på pladen.

De kom i ovnen ved 200 grader til bundene var let sprøde, osten smeltet og baconen stegt.

Mums!

mandag den 13. februar 2012

Når det går galt!

Meningen med at lave en madplan er at følge planen, hvilket jo er logisk nok. Det er bare ikke altid at det lykkedes.

Lørdagens menu var et gæt, for vi skulle til fødselsdag. Det ville være lyv med lyv på, ar sige at jeg fik ret i mit gæt. For der var ingen steg, der var tærter i massevis og fisk og flere desserter! Det var så lækkert det hele! Men det varer nok lidt tid inden vi skal have tærte herhjemme igen.

Vi var hjemme lige omkring midnat og da ungerne var transporteret fra diverse autostole over i seng og bilen var tømt, var det kun drømmeland vi tænkte på - så det hakkede svinekød til frikadellerne fik jeg ikke taget op før søndag.

I kan næste gætte hvad det betød. Frossent kød kl 17. Så søndags mad blev pizza.

Så vi er altså en sag bagud. Vi skal stadigvæk have lagsagne i morgen, men resterne kommer i fryseren, så vi onsdag får de burgere datteren har bedt om.

Godt vi har en restedag til at rette op på vores pizza.