Viser opslag med etiketten asparges. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten asparges. Vis alle opslag

søndag den 18. marts 2012

Pasta med oksekød og grønt

Maden fredag skulle have været laksefrikadeller, men de laksestykker jeg kunne få fat i var så ualmindeligt kedelige, at dem nægtede jeg at lave noget som helst af. I stedet for købte jeg, oksekød i strimler, peberfrugt, fløde og asparges. Kødet blev stegt, og peberfrugt og asparges kom ned i, da det vand, jeg havde sat over, kogte. Så blev der tilsat fløde og lidt krydderier.


I det kogte vand kom der pasta i. Det smagte godt, selvom det ikke var laksefrikadeller.

onsdag den 8. februar 2012

Aspargessuppen

Vi skulle i går have aspargessuppe efter opskrift fra Grundkøkken, og jeg synes faktisk, at jeg har læst, ej okay jeg har skimmet, opskriften mange gange, men åbenbart ikke godt nok.

For det var en KOLD suppe - KOLD??? med - minus! 10 grader udenfor!?! Øhm nej da!

Så jeg lavede min egen version, for varm suppe, det skulle det altså være.

4 pers (for os betyder det, at jeg har til frokosten dagen efter)

2 dåser asparges, skal det være "finere" kan nye hvide asparger bruges, så skal der være 400 gram og lidt mere væde.
en porre - fordi jeg havde dem liggende, og så giver de smag - et løg kan også bruges.
en kartoffel
2½ dl madlavningsfløde
1 l hønsefond (fra fryser)

4 tørre skiver rugbrød
en pakke bacon
Porre og kartoffel skæres i skiver, en anden gang vil jeg stege dem lidt først, men denne gang kom de direkte i hønsefonden i en stor gryde.

Tilsæt aspargerne, dog kun væden fra den ene dåse. lad det koge ved middel varme til kartoflen er mør.
Det blendes og madfløden tilsættes.
Imens suppen koger, så steges først bacon og bagefter rugbrødet, som er skåret i tern.

Det smagte dejligt, men husk masser af salt og ikke mindst peber!