fredag den 29. oktober 2010

tiden løber!

og lige nu synes jeg den løber STÆRKT! Vi har været på ferie! helt præcis på All Inclusive hotel i Makadi Bay, Hurghada, Egypten! Nede ved sand, sand 36 grader og pool's i massevis! og nej hvor var det dog skønt! sådan virkeligt gennemskønt!

Sove længe gjorde vi ikke, men hvem gider jo også sove længe, når solen skinner fra en skyfri himmel allerede kl. 6.30 om morgenen, der er varmt og poolen er ren og lige til at hoppe i? Vi fik badet en hel del, og Viktoria havde badevest på, så hun både hoppede og dykkede og dukkede op ved overfladen som en korkprop hver gang.


Det store Rødehav ligger ved Makadis kyst, og det prøvede vi at snorkle i - når man først kom over chokket med det meget meget salte vand, så var det fuldstændigt som at svømme i et akavarie! Sikke nogle fisk, zebrafisk, og nemofisk helt hvide fisk med blå striber, grønne fisk med gule og lilla striber og mange mange flere! Vi så rokker der svømmede ved havbunden og enkelte der gravede sig ned! Simpelthen picture perfekt!

Her hjemme går dagene stadigvæk med jobsøgning og arbejde, så intet nyt under solen der, dog overvejer jeg at købe en hårfarve, så det er de store spørgsmål der er i spil her, hvilken farve skal det være!?

mandag den 4. oktober 2010

Så kom jeg videre.

Jeg prøvede at lade være med at tænke, og så bare strikke, og det er åbenbart det jeg skal for det så rigtigt nok ud.

Jeg tror det bliver en fin vest!

lørdag den 2. oktober 2010

Årh altså!

Der er alt for lidt tid og alt for meget at se til, men det lader til at vi får tingene til at fungere herhjemme med mig ude i den virkelige verden også, så mangler vi bare, at jeg får noget løn også! se DET ville være skønt.

Når man er ledig, er der alle mulige og umulige regler man skal forholde sig til, man skal sørge for at være i nærheden af en computer OG et internet mindst en gang om ugen, for at trykke på en knap på jobnets side, hvis man ønsker dagpenge, udover det skal man huske, at sende x antal ansøgninger om ugen, og overholde alle mulige regler.

Når man så skal aktiveres og i løntilskud, skal man huske alt ovenstående OG passe sit arbejde, for det er jo herfra man skal hente referencer og nye kompetencer. Pyyyh. Er man så så heldig som jeg er, og skal på ferie, og endda en ferie ens svigerforældre har foræret børn, svigerbørn og børnebørn, så skal man liiige huske at spørge både arbejdsgiver, a-kassen og jobnet om lov til ferien. Jeg er envist til det der hedder "anden aktør" så det er dem der skal give mig lov til ferie, og skrive det til jobnet, for sørme om jeg kan det selv.

Jeg har hele tiden sagt, at det er var et system man skal arbejde med, for man får intet ud af at arbejde imod det, men for pokker hvor har jeg lyst til at skrige over det lige nu. Jeg føler mig umyndiggjort og mette 10-år. Jeg har et job på 30 timer, og skal bagefter bruge optimalt samme tid på at skrive ansøgninger, for gode ansøgninger kan ikke skrives på 10 min. Nej, men familien vil også gerne have opmærksomhed, og søvn vil min krop gerne have, for at kunne fungere i hverdagen.

AAAARH - se dethjalp. Ovenstående omtale af "man" er mig, bare så I er med!

og nu mit andet aaarh! Jeg er ved at strikke denne opskrift: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=118&d_id=38&lang=dk og har skam fået lavet ele ryggen, og er begyndt på højre forstykke og M1 - og jeg tror den bliver noget så fin når den er færdig. MEN, og det er et stort men, for jeg er ikke sikker på at jeg forstår mønsteret.
(Billedet er lånt på drops hjemmeside, som jeg også linker til)
Det giver fint mening, at jeg starter mod højre og bevæger mig mod pilen på første pind. Vender efter 40 masker + udtagninger og strikker vrang siden, og så går det galt, jeg skal strikke de tre åbne firkanter (altså ret), skal jeg så vende og strikke de tre krydser (vrang) eller skal jeg forsætte pinden ud?

Forvirringen er stor! pilen angiver, at man skal strikke pinden ud, men den er der ikke ved de næste par pinde i mønsteret. hmmmm - jeg skal også tage ud. IH jeg er behøver hjælp, for jeg tror jeg tænker alt for meget over det!