lørdag den 2. oktober 2010

Årh altså!

Der er alt for lidt tid og alt for meget at se til, men det lader til at vi får tingene til at fungere herhjemme med mig ude i den virkelige verden også, så mangler vi bare, at jeg får noget løn også! se DET ville være skønt.

Når man er ledig, er der alle mulige og umulige regler man skal forholde sig til, man skal sørge for at være i nærheden af en computer OG et internet mindst en gang om ugen, for at trykke på en knap på jobnets side, hvis man ønsker dagpenge, udover det skal man huske, at sende x antal ansøgninger om ugen, og overholde alle mulige regler.

Når man så skal aktiveres og i løntilskud, skal man huske alt ovenstående OG passe sit arbejde, for det er jo herfra man skal hente referencer og nye kompetencer. Pyyyh. Er man så så heldig som jeg er, og skal på ferie, og endda en ferie ens svigerforældre har foræret børn, svigerbørn og børnebørn, så skal man liiige huske at spørge både arbejdsgiver, a-kassen og jobnet om lov til ferien. Jeg er envist til det der hedder "anden aktør" så det er dem der skal give mig lov til ferie, og skrive det til jobnet, for sørme om jeg kan det selv.

Jeg har hele tiden sagt, at det er var et system man skal arbejde med, for man får intet ud af at arbejde imod det, men for pokker hvor har jeg lyst til at skrige over det lige nu. Jeg føler mig umyndiggjort og mette 10-år. Jeg har et job på 30 timer, og skal bagefter bruge optimalt samme tid på at skrive ansøgninger, for gode ansøgninger kan ikke skrives på 10 min. Nej, men familien vil også gerne have opmærksomhed, og søvn vil min krop gerne have, for at kunne fungere i hverdagen.

AAAARH - se dethjalp. Ovenstående omtale af "man" er mig, bare så I er med!

og nu mit andet aaarh! Jeg er ved at strikke denne opskrift: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=118&d_id=38&lang=dk og har skam fået lavet ele ryggen, og er begyndt på højre forstykke og M1 - og jeg tror den bliver noget så fin når den er færdig. MEN, og det er et stort men, for jeg er ikke sikker på at jeg forstår mønsteret.
(Billedet er lånt på drops hjemmeside, som jeg også linker til)
Det giver fint mening, at jeg starter mod højre og bevæger mig mod pilen på første pind. Vender efter 40 masker + udtagninger og strikker vrang siden, og så går det galt, jeg skal strikke de tre åbne firkanter (altså ret), skal jeg så vende og strikke de tre krydser (vrang) eller skal jeg forsætte pinden ud?

Forvirringen er stor! pilen angiver, at man skal strikke pinden ud, men den er der ikke ved de næste par pinde i mønsteret. hmmmm - jeg skal også tage ud. IH jeg er behøver hjælp, for jeg tror jeg tænker alt for meget over det!

2 kommentarer:

  1. Det er da det jeg kalder et rigtig godt spørgsmål.... Opskriften beskriver mest udtagninger. Som jeg læser diagrammet vil jeg mene at det kun er de pinde med pil der skal strikkes ud, men der står ikke noget om omslag og vendestrik. Derfor tror jeg du skal gøre som der står i mønsteret 'M.1 (= 12 m), derefter glatstrik p ud – SAMTIDIG på denne p tages der 1 m ud mod midt..' altså strikke pinden ud.

    Jeg har det ikke særlig godt med diagrammer, jeg bliver så frygtelig forvirret - vil helst læse et mønster istedet for diagram.

    Håber for dig du kan få ferie - det er en rigtig træls situation at være i, nærmest umyndiggjort.

    Smil fra Heidi

    SvarSlet
  2. Tak Heidi, ja det var et godt spørgsmål, mn jeg tror du har ret, jeg prøvede version "strik kun pinden ud når pil vises" i går, og det ser ud som om det er rigtigt. Jeg synes ikke det er så kønt, kun udtagningerne, men det ser ud som om det bliver rigtigt.

    Jeg har ellers altid været glad for diagrammer, men jeg synes så også der skal følge en ordenlig vejledning med, denne halter lidt, efter min mening.

    og tak for feriehilsen. Jeg håber meget den kan fjerne de ledigheds frustrationer jeg har. Eller også skal jeg bare finde mig et rigtigt job, så er det jo ude af verden. Problemet er bare, at jeg er super glad for det løntilskudsjob jeg har - og vil gerne fortsætte der, de 6 mdr. jeg har skrevet kontrakt på, og så hænger jeg i ledighedselvedet.

    Herligt, eller.

    SvarSlet