Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag

lørdag den 7. juli 2012

Sjal

Jeg har sådan lyst til at strikke et sjal, så nu vil jeg samle mig et par opskrifter på nogle fine nogen og så beslutte mig for hvilket jeg vil strikke.

Dette er fra garnstudio, og stribet i originalopskriften, det bliver mit ikke, for jeg har kun ensfarvet garn garn liggende (rødt, gråt og lyserødt). Men jeg tænker, at det bliver flot alligevel:

STRIBER: 
Der strikkes 50 g lys blå mix, 50 g turkis/lilla mix, 50 g lilla/grøn mix, 50 g beige/grå/rosa mix og 50 g beige/blå mix.
MØNSTER:
Se diag M.1. Diag viser mønsteret set fra retsiden. 
---------------------------------------------------------

SJAL:
Sjalet strikkes frem og tilbage på rundp for at få plads til alle m.
Slå 17 m op på rundp 4 med Delight. Strik 1 p vrang fra vrangen SAMTIDIG som der strikkes STRIBER - se forkl over.
Fortsæt ifølge diagram M.1 således:
1.p = (fra retsiden): *1 r, 1 oms, 1 r, 1 oms, sæt en mærketråd* gentag *-* afslut med 1 r. Der er nu en mærketråd mellem hver rapport af M.1 dvs totalt 8 mærketråde.
2.p og alle lige p: Strik alle m og omslag vrang.
3.p: *1 r, 1 oms, 3 r, 1 oms* gentag *-* afslut med 1 r (kantm i glatstrik)
5.p: *Strik 2 r i 1 m, løft 1 m af som om den skulle strikkes ret, 1 r, træk den løftede m over, 2 r sammen, strik 2 r i 1 m *gentag *-* afslut med 1 r.
7.p: *Strik 2 r i 1 m, 1 omslag, løft 1 m af som om den skulle strikkes r, 1 r, træk den løftede m over, 2 r sammen, 1 omslag, strik 2 r i 1 m* gentag *-* afslut med 1r.
Fortsæt ifølge diagrammet, med 8 rapporter af M.1 på p og 1 m glat sidst på p.
Fortsæt således til M.1 er strikket 1 gang i højden = 129 m. Nu fortsættes der med at gentage M.1B i højden. Fortsæt således til ønsket mål, slut af efter 2.p i M.1B (dvs p hvor der laves hul). Strik 1 p ret fra vrangen. Luk af med ret fra retsiden. Træk 1 tråd gennem de 17 m i opslåningskanten, træk sammen og sy godt fast.




Forklaring til diagram
ret fra retsiden, vrang fra vrangen
slå om mellem 2 m
tag 1 m løst af p som om den skulle strikkes r, 1 r, løft den løse m over
2 m r sammen
Strik 2 m i 1 m


Rettelser/Husketing:
Det er en rigtig god ide at se instruktionsvideoen:
http://www.garnstudio.com/lang/dk/video.php?id=190

2m i en m: strik en maske alm, men slip ikke den maske du har på pinden, strik denne drejet ret og så slip.

Når M1 er strikket en gang i højen, og der fremefter skal øges med M1B, skal der strikkes flere ret masker for hver rapport. 
Første rapport strikkes således: 
2m i en m, 5 r, 1 r løs over, strik 1 r, træk den løse over (her strikker jeg altid to drejet ret sammen, det giver samme reultat, men er hurtigere) 2rsm, 5 r 2 ri 1m. 
alle vrang
2ri1m, 2ri1m, 4r, 2drejet r, 2rsm, 4r, 2ri1m, 2ri1m
Næste retpind: 6 r
Sidste retpind: 5r.

fredag den 20. april 2012

Næsten færdig

Min fine sovetrøje til babyen er næsten færdig. Jeg mangler at sy sammen og lave huen lidt større. Men han ser ud som om han godt kan lide den.

fredag den 13. april 2012

Hulmønster

Jeg er blevet bidt af det! Det flotte hulmønster, jeg har brugt til babyens sommersovetrøje. Jeg overvejer at opfinde en kortærmet cardi' til mig selv med dette skønne mønster, men først når jeg er færdig med babyens trøje (mangler lidt ærme + 1 ærme) og en vest til ham også.

torsdag den 29. marts 2012

En lille trøje til babyen.

Jeg har så meget blåt garn - og det er slet ikke fordi, jeg køber meget blåt garn, slet ikke!

Jeg har garn liggende til flere trøjer, og venter på en opskrift på den fineste trøje med hætte. Vi har allerede sådan en trøje til babyen, men han er ved at vokse fra den.

Mens jeg venter på opskriften, så laver jeg selv en lille bluse til babyen. Den bliver med hætte har jeg besluttet.

Jeg tror, den bliver fin

lørdag den 24. marts 2012

Den foldede hue.

Jeg ved ikke om i kan huske det, men i vinters strikkede jeg på en hus, som skulle foldes. Huen var nem nok at strikke, et langt stykke i ret.

Men så kom jeg til at folde, og så gik jeg helt kold. "opskriften" var slet ikke til at forstå, jeg havde min svigermor til at forsøge, og hun fik hele sit arbejde til at folde hue (og papir) så kom den videre til en af hendes kollegaers svigermor, og vist også videre derfra.

Nu er den foldet, og skal blot syes sammen - men den har været langt omkring, og jeg har ikke fået den hjem endnu. Min svigermor har den liggende, og nu haster det ikke - det er ikke rigtigt sæson for huer pt.

søndag den 5. februar 2012

Jeg er igang med...

At holde barsel, og det er såmen hyggeligt nok - babyen kommer baglæns når han ligger på maven og laver vældig mange armbøjninger :-p Han har lært at ryste på hovedet, til stor morskab for os alle! Og det væreste er, at han ved, at vi synes, at han er sjov :-D

Når han så sover, så strikker jeg på en hue, og jeg skal strikke 110 cm, og har nu 40, så jeg har lang vej endnu, men jeg knokler for at kunne nå at bruge den her i kulden, selvom den værste kulde er bag os nu - håber jeg!

lørdag den 23. juli 2011

Nessie, Nessie og mere Nessie

Jeg kan ikke få nok!

Jeg har lavet endnu en Nessie - en kæmpestor en, i brun og lilla, og den bliver helt fantastisk når det bliver koldere - lige nu luner den smalle Nessie halsen, når jeg er ude, for det er ikke varme, denne sommer kan prale af!
Min store Nessie er strikket med Gelisk tynd uld og bomuld i syren (farve 06) og brun mohair, som var en rest min svigermor havde givet mig. Jeg startede ud med 300 masker som den oprindelige opskrift, vendte ved 6 m og tog ud på hver anden, da jeg havde strikket alle masker. Derefter vendte jeg ved 12 m og tog ud ved hver maske, her strikke jeg så 18 masker ved vendingerne.

Det kan ikke rigtigt ses, men jeg valgte, at afslutte med halv syren og halv brun, for at skabe en yderligere kontrast i nessien.

Viktorias Nessie
Derefter måtte jeg igang med endnu en Nessie. Min datter ville MEGET gerne have en, så denne Nessie er strikket med 250 m, 5 mellem vendingerne, udtagning mellem hver anden maske og derefter 12 mellem vendingerne.
Denne Nessie er strikket i Tante Grøns Bio Blomsterfrø, som er økologisk bomuld. Jeg elsker ubetinget at strikke i økologisk bomuld. Det glider let på pindene, og er blødt og rart at røre ved, og dermed at have nær huden.
Farverne er kobolt blå, som nærmest virker grønlig, syren og lilla. Helt efter datterens egne ønsker. Jeg er desuden ved at strikke en Nessie til mig selv i samme garn, blot uden syren.

mandag den 4. juli 2011

Min Nessie!

Jeg fik min kæmpe Nessie færdig! Den er simpelthen SÅ fin!

Nessie foldet ud i al sin pragt.
Men når den er så stor (350 masker til start på pind 3½) så kunne den efter min mening godt have klaret en omgang mere med vendemasker.
Nessie i en samlet bunke.
Jeg er vild med, at den bugter sig sådan som den gør! Både i de to ender og fordi der er taget ud mellem hver anden maske midt i. Det giver den en fylde som jeg synes er med til at gøre den let! Den er fantastisk!

Jeg har strikket min Nessie i Lilla Gelisk tynd uld og bomuld. som samtidig er en optrevling af an kjole til Viktoria. Kjole blev færdig og meget smuk, og lå så i skuffen, til hun ikke kunne passe den mere. Jeg tror ikke hun var så vild med den, for den er kun prøvet på. Så jeg tænkte, at sådan en fin omgang garn (og til omkring 300 kr.) skulle altså ikke gå til spilde. Jeg har brugt ca. 1½ garnnøgle på Nessie og har planer med det sidste garn. ssssshhhhh

mandag den 27. juni 2011

Maskemarkører

Dem er jeg igang med at lave, samtidig med at jeg strikker på mit Nessie. Jeg har fået  nogle fine fine maskemarkører af min mor, men der er slet slet ikke nok, når der skal være 15 vendinger i hver side, så jeg er ved at producere selv.

Jeg har noget "snor" til smykke fremstilling, som jeg bruger to stykker af, og trækker 4 eller 5 perler på, og smelter de 4 små ender med en ligter bagefter. Ganske sikkert ikke korrekt, men det fungerer fint. Jeg laver dem efter behov, så jeg laver en markør, vender strikker tilbage, laver en markør og vender.

Og sådan gik der tid med det.

torsdag den 18. november 2010

om strik

Jeg opgav den. Den der strikkede vest, som ellers virkede SÅ lovende, men jeg blev ved med at lave fejl i opskriften. For mig var der alt for meget jeg skulle holde styr på, på en gang, med mønster, vendestrik igen og igen, indtagninger, udtagninger og endnu et mønster. Jeg endte med at glemme indtagninger omkring ærmet, og da jeg skulle trevle op for 3. gang så opgav jeg det helt!

Nu er jeg i fuld gang med en Lille Slyngel til Viktoria, og den bliver tilgengæld noget så fin! jeg strikker den i bomuld/uld blandingen og i en fin lilla. Det bliver lige noget for Viktoria, det er jeg sikker på.

Min vest er noget af det første jeg har opgivet at strikke, og det er godt træls, sagt på jysk. Jeg opgiver ellers ikke strik, men hyggen gik helt af arbejdet, når jeg sad og blev sur på arbejdet, og ikke kunne nå at følge med i fjernsynet - det er halvdelen af det at strikke for mig, at jeg kan kigge fjernsyn på samme tid.

Jeg er så gået igang med en anden vest til mig selv, og skal have fundet nogle fine knapper til 6 stk. skal jeg bruge, og de skal være store + jeg skal have fat i nogle store fine til min efterårsfrakke, som har store lukkede knapper. Sytråden de er syet på med, kan ikke holde, så nu vil jeg have rigtige knapper.

Jeg har forhørt mig i stof og stil efter røde knapper (frakken er mærkegrå) for at give frakken et pift, men ekspedienten vvar ikke særligt hjælpsom og lettere ubehøvlet over min forespørgsel, så stof og stil er udelukket.

Så først og fremmest skal jeg have fundet et godt sted at købe mine knapper!

mandag den 4. oktober 2010

Så kom jeg videre.

Jeg prøvede at lade være med at tænke, og så bare strikke, og det er åbenbart det jeg skal for det så rigtigt nok ud.

Jeg tror det bliver en fin vest!

onsdag den 8. september 2010

Jeg leder efter opskrifter!

Ikke på mad! men på en strikket kjole til min datter. Jeg lavede en til mig selv her i sommers, og den har un forelsket sig inderligt i. Hun har bedt om, at jeg strikker en kjole til hende. Så som lovet er jeg gået igang med at finde et mønster, men der er bare ingen der hitter rigtigt hos den unge dame, så hjælp!

Gerne bare med link, så vi kan kigge billeder sammen, hende og jeg.

tirsdag den 17. august 2010

strikkerier

Ja, jeg strikker jo, og jeg elsker det! Det er skønt at sidde med om aftenen, mens fjernsynet kører, for man kan snakke imens og kigge tv - næsten hele tiden.

Jeg er netop blevet færdig med en "vest"/top til Viktoria til når det bliver koldere. Jeg har haft lavet en for et stykke tid siden i restegarn, som ses bag den nye.

Begge hitter, det er jo pigefarver! Men personligt kan jeg bedst lide den røde - den sidder bedre på hende, da afslutningen er blevet pænere! Der er ikke riller øverst på den i restegarn.
Toppen er lavet i alm. bomuldsgarn, og strikket på rundpind 2½ ved ærme på mønsteret starter man med at slå masker op til ærmegab, det er ikke det nemmeste jeg har prøvet, det er bestemt ikke nemmere at jeg er venstrehåndet, så derfor laver vrangopslag, det skal jeg så lige huske på en anden gang.

- opskrift og diagram kan findes på Familiejournalens hjemmeside, her: http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik%20til%20born/2008_38_Lunt%20til%20lillepigen.aspx

Det fine mønster øverst på toppen har jeg tænkt mig at bruge til et sjal til mig selv.

lørdag den 14. august 2010

I've joined the dark side

mmmmahahahaha

Eller, det er Raverly vi taler om, så det er blot en side med strikkerier og snak om strikkeopskrifter og strik og hækling og jamen altså! Så fint!

Jeg ELSKER at strikke, sådan virkeligt. det er hyggeligt, som regel afslappende (dog ikke når man skal rive et halvt projekt op, fordi man har glemt noget, så er det iiiiihhh) og noget man kan sidde med, mens fjernsynet kører med en film eller en serie, eller nyheder eller - ja. man kan altid strikke!

Jeg er lige nu igang med en vest til Viktoria, den bliver rød og lyserød, og god over en bluse til vinter. Bagefter skal jeg igang med veste til mig selv, en i rød og et par som nok bliver grå eller sorte, eller røde, eller lilla. Uh den ene skal være lilla! Jeg elsker lilla og rød, især sammen! og sammen med sort og hvid og grå.

Mine opskrifter finder jeg oftest på http://www.drops.dk/ og køber så garnet ved siden af, med mindre det er et større projekt, hvor jeg synes jeg gerne vil have opskriften liggende. Det gælder blandt andet for en kjole jeg har lavet.

Der skal forresten nok komme billeder af det hele!