lørdag den 4. februar 2012

Fyldig måltidstærte - dametærten.

Det var kommentaren fra min mand efter dagens aftensmad!

Vi fik rødløgstærte fra Mad! 01/12 (side 23) og han synes den var lidt for sød, og blev lidt for meget - jeg synes den var perfekt! Datteren havde ingen mening, hun var spist af med risengrød.

Her er opskriften som beskrevet i Mad!:
Tærtedej:
100 hvedemel
100 gram grahamsmel (eller andet groft mel)
1 tsk salt
100 gram koldt smør (jeg havde ingen smør, så jeg brugte olie, det gjorde dejen lidt besværlig at samle, men det gik)
2 - 3 spsk koldt vand (jeg endte med 4)
lidt smør til formen (olie kan gøre det)

Løgfyld:
5 rødløg (jeg brugte 4, de var meget store)
3 fed hvidløg (jeg brugte to et-feds)
lidt olie til stegning (jeg brugte her en blanding af koldpresset rapsolie og olivenolie)
1 tsk sukker (udelades næste gang efter ønske fra min mand)
1 håndfuld frisk timian (vi kunne godt have brugt mere)
salt
1 æg (jeg brugte to)
1 dl mælk
100 gram parmasan (jeg glemte at veje det af, så vi fik vist lidt mere)

tilbehør:
Mad! synes det skulle være salatblade - vi fik tomat- og baconmarinerede kyllingefileter (slagterkøbt) og en let salat af peberfrugt og avokado.

Tærtedej:
Tænd ovnen på 180 grader, bland de to slags mel med salt. Skær smøret i tern og smuldrer det fint i melet. (jeg anbefaler smæret, da det gør dejen nemmere at arbejde med) saml hurtigt dejen med MEGET koldt vand. Pak dejen ind i film og stil den på køl i køleskabet.

Fyld:
skær løg og hvidløg i tynde skiver og steg det ved svag varme i 5 minutter i smør og olie, det må ikke få farve. Tilsæt sukker og og lad det stege i 10 min til de er bløde. Smag til med salt og timian og lad det køle lidt af.
Smør tærteformen og pres dejen ned i formen prik den med en gaffel og bag den i ti min.
Rør mælk, parmasan og æg sammen og bland det med løgfyldet (jeg puttede løg på tærteformen og kom æggemassen henover.)
Fordel det på bunden og bag den i 35 min.

Her stegte jeg så kyllingebrysterne og lavede salaten. Vi fik en lækker tør chardonnay til.

Sådan så min tallerken ud:



Jeg har en rettelse til min madplan, for jeg har fløde og peberfrugt i overskud, så i morgen skal vi ikke have muslinger, men istedet mørbrad i flødepaprika. - en ret jeg en gang har skrevet ind i min opskriftsbog, men aldrig afprøvet.

2 kommentarer:

  1. Den lyder god. Må prøves! :-)

    SvarSlet
  2. Erika, det var også godt! Jeg fik resterne til frokost i dag og MUMS igen!

    SvarSlet