mandag den 6. februar 2012

En hurtig pulled pork.

Dagens aftensmad bestod af Pulled pork burger (med coleslaw og chillimayo) fra Mad! 01/12 s. 34

Men altså uden coleslaw og chillimayo, da jeg lavede en anden dressing og blot skar spidskål i strimler og rev guleroden.

Tid: Coleslaw skal trække en time og grisen skal være i ovnen i 2½ time. Til 4 pers.

4 burgerboller
1 rødløg
1/2 agurk

Pulled Pork
600 gram nakkesteg eller 6 nakkekoteletter (jeg brugte 3 koteletter)
2 løg (jeg havde tre små skalotteløg jeg brugte, de alm løg var i skuret, og babyen sov ude ved siden af det, så dem måtte jeg tænkte mig til)
1 rød chilli (jeg brugte en tørret peberfrugt og en tørret gul chilli af egen avl)
1 tsk spidskommen
4 nelliker (eller masala og de 5 krydderier - fordi jeg ikke havde nelliker)
salt og peber
4 dl vand (jeg brugte det halve)

Tilbehør
to revne gulerødder
spidskål i tynde strimler (fordi jeg havde det i køleskabet)
guacamole (fordi MUMS!!!!)
4 - 5 små cornichoner skåret i strimler

Dressing
2 spsk creme fraiche (fordi jeg havde det i køleskabet)
2 tsk sennep
en god klap ketchup
salt

Grisen
Tænd ovnen på 170 grader og læg koteletterne i et fad. pil og hak løg og chilli groft og vend det i kødet sammen med krydderierne.
Hæl vand i bundet af fadet og dæk det med staniol.
Stilles i ovnen i 2½ time mindst.

Når tiden er gået, tages kødet op af fadet og trevles med to gafler, kødet blandes med løg og chilli fra fadet.

Tilbehør
Ja det giver lidt sig selv.

Guacamolen lavede jeg af: 1½ avokado (babyen fik den sidste halve) 1 lime, 1 hvidløg, 1 - 2 tsk chilli avokadoen moses groft, hvidløget presses og det hele blandes sammen. Smag til med slat og peber.

Varm boller og server straks.

Det var SÅ lækkert!

Og til sidst en opskrift på Chilli con carne med squash og peberfrugt til min søde veninde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar