onsdag den 8. februar 2012

Frække rødspætter

Fordi skrubberne er fredede pga rogn - ja så måtte de grove skrubber til aftensmaden udgå til fordel for frække rødspætter. Men det var nu heller ikke dårligt!

Vi køber altid 10 fileter, når vi skal have rødspætte/skrubber, så er der til os alle. Sådan en dag spiser datteren lige så meget fisk som os andre (altså 3! fileter og to kartofler - jeg undres over at hun ikke sprænger, især når man tænker på, at hun bagefter spiste en fastenavnsbolle)

Her er opskriftern på de frække rødspætter:

10 rødspætter (vi kunne konstatere, at fiskehandleren havde givet mig 11, ellers passede antallet ikke)
alm. mel, som er blandet med salt, peber og evt. anden krydderi
æg
rugmel, eller anden grov meltype - eller havregryn som er kørt en omgang eller to i blenderen.

Rødspætter dyppes i mel, æg og groft mel.
Steges i smør (jeg beklager, det skal de altså) først på skindsiden, og flyt ikke på dem, før de er helt færdige på skindsiden - vendes og steges færdig.

Rødspætterne putter jeg i ovnen i et fad på 100 grader, så er de lune når maden er færdig.

Som tilbehør fik vi kartofler og persillesovs, som var en opbagt en af slagsen.

Ikke kalorielet, men lækkert!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar