mandag den 27. juni 2011

Maskemarkører

Dem er jeg igang med at lave, samtidig med at jeg strikker på mit Nessie. Jeg har fået  nogle fine fine maskemarkører af min mor, men der er slet slet ikke nok, når der skal være 15 vendinger i hver side, så jeg er ved at producere selv.

Jeg har noget "snor" til smykke fremstilling, som jeg bruger to stykker af, og trækker 4 eller 5 perler på, og smelter de 4 små ender med en ligter bagefter. Ganske sikkert ikke korrekt, men det fungerer fint. Jeg laver dem efter behov, så jeg laver en markør, vender strikker tilbage, laver en markør og vender.

Og sådan gik der tid med det.

søndag den 26. juni 2011

Bager bager brød

Jeg ELSKER at bage! Lige nu har jeg et par rugbrød efter gammel dansk opskrift til hævning. Jeg er for doven til en surdej, så det er rugbrød bagt med gær.

Den opskrift jeg har brugt er denne:
Rugbrød uden surdej.

50 g gær
1 liter vand
2 spsk. salt
1½ spsk. sirup
100 g. solsikkekerner
100 g. græskarkerner
150. fuldkornsmel
800 g groft rugmel (ca. 13 dl.)
200 g hvedemel (3½ dl.)

Til pensling:
kaffe


Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt de øvrige ingredienser til dejen undtagen hvedemel. Lad blandingen hæve tildækket 1 time. Ælt hvedemelet i. Del dejen i to portioner og form dem til brød. Kom dem i smurte bageforme, 1½ liter hver. Sæt brødene til hævning i ca. 2½ time. Bag ved 185 – 190 grader i 1 ¼ time. Tag brødene ud af formene, straks efter de er bagte, og læg et rent viskestykke omkring. Skær først af dem næste dag.

Opskriften er min version af denne: http://www.gamledanskeopskrifter.dk/page735.html

Genoplivet!!!

Det er pinligt! meget faktisk, men arbejde og en graviditet tog al min blog energi, så jeg har kun læst skønne blogs i lang tid (b.la. http://www.aalerusen.blogspot.com/
http://thinkingspace.dk/ http://www.slagtenhelligko.dk/ ) Jeg elsker dem alle, for de er skønne på hver deres måde!

Men nu står der en barsel for døren, og trangen til at blogge er kommet op i mig igen. Jeg lover højt og helligt, at jeg vil forsøge at holde liv i bloggen!

Ja, hvad er der så sket i mellemtiden? Jeg har haft et skønt job, som jeg elskede og savner, jeg savner de skønne kollegaer jeg havde, og den hverdag det er, at gå på job. Løntilskud eller ej, så betyder det uendeligt meget, at jeg har haft noget at stå op til, og at være et sted, hvor jeg har fået så meget ros, for det arbejde jeg har lavet. Ih hvor heldig kan man være? Ja det skulle da være et job med en rigtig løn :-D Men det kommer, forhåbenligt efter barsel.

Storepigen blevet rigtig stor og mere skøn end ellers, hun siger de mest fantastiske ting, og ved en masse, også ting som vi forældre ikke anede at hun vidste! Jeg anede f.eks. ikke, at min datter kan regne med minus, men det kan hun altså 3-2 er 1. Korrekt! Sådan. Derudover har hun som 5 årig tabt to fortænder og fået to 6års tænder - det går stærkt herhjemme.

Ja og så er jeg gravid, med termin i august. Flere skanninger her vist, at det er en dreng vi skal have denne gang, så jeg håber, at de holder stik, for så passer alle de fine drengeting jeg har strikket fint ind! Jeg har i løbet af foråret strikket flere babyhuer, babyveste, en enkelt trøje, samt et par bukser. Nu er jeg igang med endnu en vest, i grøn, og fik sådan lyst til at strikke en Nessie til mig selv. En Nessie er et smukt tørklæde, som Julia (Ålerusen) har opfundet. Jeg har luret på det længe! Og eftersom den lilla kjole fra Gelisk jeg strikkede til Viktoria ikke har haft hendes interesse, så bliver den til en Nessie til mig! Basta!

torsdag den 25. november 2010

iiihhh har I set det? Har I det???

DET sner!! Lige her på Fyn! Fantastisk! Jeg NØD hjemturen fra mit skønne arbejde i dag, Langsomt bevægede jeg mig tættere og tættere på hjemme og jo tættere på jeg kom, jo mere sne kom der ned fra himlen. Det kan man da kun kalde FANTASTISK.

søndag den 21. november 2010

kom sne, kom jul, kom hygge - den årlige tur i Nisseskoven.




Så fik vi klaret 1. del af julehyggen. Traditionen tro har vi været i Herning hos min mands onkel. Vi tog afsted lørdag og kom hjem i dag, lørdag eftermiddag blev brugt i en "nisseskov" Skoven er en gammel kommunal plantage, og der er i massevis af meget højegrantræer - og helt tyst at gå inde i. Bunden er mos, og der er simpelthen så meget af det, så hvert år medtager vi et par plastikposer og så fylder vi dem med mos, kogler og bark. Hele skoven ligner et sted skovnisser ville elske at bo, skøn og grøn hele året pga. al den mos.

Idag gik vi så ud i onkelens have og plukkede efeu i rå mængder, vi klippede også grene med kogler på, og andre grene som var sjove eller pæne eller røde. Hans buskbom blev studset godt ned, g mere efeu blev klippet. 5 bæreposer havde vi med hjem. Herover er al den mos vi har samlet. Det ligger til tørre, så vi i løbet af ugen kan få lavet kranse og meget mere.

Næste projekt er at få hente kristtorn, dem med de røde bær, så vi rigtigt kan få pyntet og enebærkrans til adventskransen. Men så er vi også snart jule-dekorationsklar. Vi pynter op til jul 1. søndag i advent, det er vores egen lille hyggejuledekoration, og til den hører sig færdige dekorationer og æbleskiver. Ih det bliver hyggeligt.

Når vi nu er ude for at køre langt, så strikker jeg, og strikker og strikker og strikker. Dette er Viktorias Lille Slyngel, som jeg er ved at strikke det sidste på. Den er noget så sød! Det er bestemt ikke sidste gang jeg strikke noget fra Gelisk! og datteren min, når vi kører bil, hun leger med Ursula:

Ja vi hygger når vi kører bil!

torsdag den 18. november 2010

om strik

Jeg opgav den. Den der strikkede vest, som ellers virkede SÅ lovende, men jeg blev ved med at lave fejl i opskriften. For mig var der alt for meget jeg skulle holde styr på, på en gang, med mønster, vendestrik igen og igen, indtagninger, udtagninger og endnu et mønster. Jeg endte med at glemme indtagninger omkring ærmet, og da jeg skulle trevle op for 3. gang så opgav jeg det helt!

Nu er jeg i fuld gang med en Lille Slyngel til Viktoria, og den bliver tilgengæld noget så fin! jeg strikker den i bomuld/uld blandingen og i en fin lilla. Det bliver lige noget for Viktoria, det er jeg sikker på.

Min vest er noget af det første jeg har opgivet at strikke, og det er godt træls, sagt på jysk. Jeg opgiver ellers ikke strik, men hyggen gik helt af arbejdet, når jeg sad og blev sur på arbejdet, og ikke kunne nå at følge med i fjernsynet - det er halvdelen af det at strikke for mig, at jeg kan kigge fjernsyn på samme tid.

Jeg er så gået igang med en anden vest til mig selv, og skal have fundet nogle fine knapper til 6 stk. skal jeg bruge, og de skal være store + jeg skal have fat i nogle store fine til min efterårsfrakke, som har store lukkede knapper. Sytråden de er syet på med, kan ikke holde, så nu vil jeg have rigtige knapper.

Jeg har forhørt mig i stof og stil efter røde knapper (frakken er mærkegrå) for at give frakken et pift, men ekspedienten vvar ikke særligt hjælpsom og lettere ubehøvlet over min forespørgsel, så stof og stil er udelukket.

Så først og fremmest skal jeg have fundet et godt sted at købe mine knapper!

fredag den 29. oktober 2010

tiden løber!

og lige nu synes jeg den løber STÆRKT! Vi har været på ferie! helt præcis på All Inclusive hotel i Makadi Bay, Hurghada, Egypten! Nede ved sand, sand 36 grader og pool's i massevis! og nej hvor var det dog skønt! sådan virkeligt gennemskønt!

Sove længe gjorde vi ikke, men hvem gider jo også sove længe, når solen skinner fra en skyfri himmel allerede kl. 6.30 om morgenen, der er varmt og poolen er ren og lige til at hoppe i? Vi fik badet en hel del, og Viktoria havde badevest på, så hun både hoppede og dykkede og dukkede op ved overfladen som en korkprop hver gang.


Det store Rødehav ligger ved Makadis kyst, og det prøvede vi at snorkle i - når man først kom over chokket med det meget meget salte vand, så var det fuldstændigt som at svømme i et akavarie! Sikke nogle fisk, zebrafisk, og nemofisk helt hvide fisk med blå striber, grønne fisk med gule og lilla striber og mange mange flere! Vi så rokker der svømmede ved havbunden og enkelte der gravede sig ned! Simpelthen picture perfekt!

Her hjemme går dagene stadigvæk med jobsøgning og arbejde, så intet nyt under solen der, dog overvejer jeg at købe en hårfarve, så det er de store spørgsmål der er i spil her, hvilken farve skal det være!?