søndag den 26. juni 2011

Genoplivet!!!

Det er pinligt! meget faktisk, men arbejde og en graviditet tog al min blog energi, så jeg har kun læst skønne blogs i lang tid (b.la. http://www.aalerusen.blogspot.com/
http://thinkingspace.dk/ http://www.slagtenhelligko.dk/ ) Jeg elsker dem alle, for de er skønne på hver deres måde!

Men nu står der en barsel for døren, og trangen til at blogge er kommet op i mig igen. Jeg lover højt og helligt, at jeg vil forsøge at holde liv i bloggen!

Ja, hvad er der så sket i mellemtiden? Jeg har haft et skønt job, som jeg elskede og savner, jeg savner de skønne kollegaer jeg havde, og den hverdag det er, at gå på job. Løntilskud eller ej, så betyder det uendeligt meget, at jeg har haft noget at stå op til, og at være et sted, hvor jeg har fået så meget ros, for det arbejde jeg har lavet. Ih hvor heldig kan man være? Ja det skulle da være et job med en rigtig løn :-D Men det kommer, forhåbenligt efter barsel.

Storepigen blevet rigtig stor og mere skøn end ellers, hun siger de mest fantastiske ting, og ved en masse, også ting som vi forældre ikke anede at hun vidste! Jeg anede f.eks. ikke, at min datter kan regne med minus, men det kan hun altså 3-2 er 1. Korrekt! Sådan. Derudover har hun som 5 årig tabt to fortænder og fået to 6års tænder - det går stærkt herhjemme.

Ja og så er jeg gravid, med termin i august. Flere skanninger her vist, at det er en dreng vi skal have denne gang, så jeg håber, at de holder stik, for så passer alle de fine drengeting jeg har strikket fint ind! Jeg har i løbet af foråret strikket flere babyhuer, babyveste, en enkelt trøje, samt et par bukser. Nu er jeg igang med endnu en vest, i grøn, og fik sådan lyst til at strikke en Nessie til mig selv. En Nessie er et smukt tørklæde, som Julia (Ålerusen) har opfundet. Jeg har luret på det længe! Og eftersom den lilla kjole fra Gelisk jeg strikkede til Viktoria ikke har haft hendes interesse, så bliver den til en Nessie til mig! Basta!

2 kommentarer: