fredag den 17. september 2010

Stilhed...

Det har vist været bloggens ordlyd i denne uge. Eller måske skal træthed være det anvendte ord, for træt er hvad jeg har været!

Jeg startede i jobtilbud/løntilskudsjob i mandags, og jeg er super glad for det! Gode kollegaer, spændende opgaver og skønt sted at være! Alt er faktisk godt, på nær det faktum, at det jo er løntilskud. dvs, at jeg får hverken mere eller mindre end hvad jeg gjorde som dagpenge modtager - Men vender man glasset om, så får jeg jo mere, mere erfaring, flere referencer, styrkede kompetencer, nye IT kendskaber, og ikke mindst kollegaer!

Jeg føler mig heldig ved dette job, og bryder mig meget lidt om, at jeg SKAL - uden mulighed for at sige nej tak, søge andre job. Dvs. at jeg udover at passe mit arbejde, skal bruge tid og kræfter på at overholde regeringens ledighedskrav. Velkommen til virkeligheden x2!

Så pt. befinder bloggen sig i stilhedens av, mens jeg jobber den, og når overskuddet kommer igen, så blogges der i hverdagen igen, indtil videre må i vente på weekenderne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar