mandag den 4. juli 2011

Pandekager!

Jeg ryddede jo op i skrivebordet - og ja, det var altså tiltrængt. Især fordi jeg genfandt en skøn opskrift på chokoladepandekager!!!

ja ja CHOKOLADEpandekager af Gordon Ramsey! Jeg blev så glad, for jeg havde helt glemt disse pandekager, som smager skønt! og dem skal I da også have mulighed for at spise, gerne med is! mums!

Chokoladepandekager af Gordon Ramsey, til 5 - 6 personer.

100 gram mel
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
50 gram chokoladeknapper (eller anden mørk chokolade i små stykker)
½ dl kernemælk
2 store æg delt i blomme og hvide
1 dl koldt vand

Sigt mel, bagepulver og salt i en stor skål og lav en fordybning. I en anden skål piskes kernemælk, æggeblommer og vand og hældes i fordybningen i melet.

Bland det våde med det tørrre indtil dejen er glat. Herefter piskes æggehvider stive og vendes i dejen.

Pandekagerne bages 2 - 3 stykker af gangen da de skal være små! Varm en pande og og hæld en lille skefuld dej på og fordel derefter lidt knapper eller chokolade henover.

Steges ca. 1 min. indtil de er gyldne, vendes og steges yderligere 1 min.

Velbekomme!

2 kommentarer:

  1. Nøj, de skal prøves! :-))

    SvarSlet
  2. Ja ikke! Vi skal have pandekager og koldskål på fredag, og de her er nød til at være desserten! Jeg tror, at jeg tør prøve en enkelt selv og så håbe at babyen ikke brokker sig for meget!

    SvarSlet