lørdag den 23. juli 2011

Nessie, Nessie og mere Nessie

Jeg kan ikke få nok!

Jeg har lavet endnu en Nessie - en kæmpestor en, i brun og lilla, og den bliver helt fantastisk når det bliver koldere - lige nu luner den smalle Nessie halsen, når jeg er ude, for det er ikke varme, denne sommer kan prale af!
Min store Nessie er strikket med Gelisk tynd uld og bomuld i syren (farve 06) og brun mohair, som var en rest min svigermor havde givet mig. Jeg startede ud med 300 masker som den oprindelige opskrift, vendte ved 6 m og tog ud på hver anden, da jeg havde strikket alle masker. Derefter vendte jeg ved 12 m og tog ud ved hver maske, her strikke jeg så 18 masker ved vendingerne.

Det kan ikke rigtigt ses, men jeg valgte, at afslutte med halv syren og halv brun, for at skabe en yderligere kontrast i nessien.

Viktorias Nessie
Derefter måtte jeg igang med endnu en Nessie. Min datter ville MEGET gerne have en, så denne Nessie er strikket med 250 m, 5 mellem vendingerne, udtagning mellem hver anden maske og derefter 12 mellem vendingerne.
Denne Nessie er strikket i Tante Grøns Bio Blomsterfrø, som er økologisk bomuld. Jeg elsker ubetinget at strikke i økologisk bomuld. Det glider let på pindene, og er blødt og rart at røre ved, og dermed at have nær huden.
Farverne er kobolt blå, som nærmest virker grønlig, syren og lilla. Helt efter datterens egne ønsker. Jeg er desuden ved at strikke en Nessie til mig selv i samme garn, blot uden syren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar